Efter et par omgange med brainstorms og fysiske workshops ramte vi et udtryk, vi kunne arbejde videre med. Små kreative idéer blev til konkrete elementer i designet, som i dag er en del af hjemmesiden. Blandt andet opslagstavlen med billeder på forsiden og den gennemgående polaroid-billedstil, som går igen på tværs af siden. Resultatet er en simpel, men unik hjemmeside med små detaljer og kendetegn, man ikke finder andre steder. Et perfekt supplement til deres boheme-inspirerede brand.